• Night ride

> <
  • 1
  • 2
  • 3
ReklamerGPS1ReklamerEndo1ReklamerFB1

MEGAVALANCHE 2013 • 8.-14 JULI

 

 

logo-megavalanche150Alpe d’Huez.

Du har sikkert hørt navnet før. Det er noget de bruger i Tour de France, og nej, det er ikke doping, men et bjerg.

 

Megavalanche er for mountain bikere. På den anden side af Aple d’Huez. Der hvor vejen ikke er. Og så køres der mest ned i stedet for op.

 

Kan man det?

 

Jep.

 

Det kommer måske nok som overraskelse for dig, men MTB står faktisk ikke for “Meget Træt Bagefter”, så lad os nu komme afsted, og bruge vores cykler til det de er bygget til, nemlig kørsel i rustikt tærren, som det kan forekomme uden for asfalten på Alpe d’Huez.

 

Megavalanche er en årligt tilbagevendende begivenhed hvor over 2000 deltagere drøner ned af Alpe d’Huez. Turen ned er ca. 35 km og de hurtigste kører den på omkring 3 kvarter.

 

MegaFor at det ikke skal ende i total kaos afholdes der kvalifikationsløb, så man kommer afsted i grupper med andre kørere på nogenlunde samme niveau som en selv.

 

Datoen for arrangementet i 2013 er 8.-14. juli, og baseret på løbet i 2012 har jeg lavet et program (ikke officielt) som du kan finde her (pdf).

 

Umiddelbart virker det smartest at tage bilen derned. Alt andet ser bøvlet ud.

 

Google maps siger at der er 1581km fra Odense og turen tager knap 16 timer i bil.

 

Om vinteren er området et attraktivt skisportsted og derfor findes der rigeligt med overnatningsmuligheder. Jeg har tjekket nogle af mulighederne på Megavalanches’ egen hjemmside, men det ser ud til at være ret krydret, hvis man bestiller hotel allerede nu. I forum har jeg oprettet en tråd om Megavalanche og hvis nogen finder rimelige overnatningsmuligheder, så lad os andre høre om dem.

 

Planlagt ankomst mandag-tirsdag. Der er 3-4 dage til træning og det ser ud til, at der er liftpas med i deltagergebyret til de to af trænings-dagene. Folk siger at det er en god idé at bruge et par dage på akklimatisering i det tyndere luftlag.

 

Fredag er der klassificeringsløb, hvor der køres på en del af sporet. Der sendes ca. 200 mand afsted af gangen og den tid man opnår placerer en i en passende klasse til løbet. 

 

Reglementet er kun på fransk (ikke lige er min stærke side), så jeg har ikke 100% styr på klasserne, men i følge andre som har deltaget, så behøver man ikke at tænke så meget over den del, for det kommer helt af sig selv ved tilmeldingen og ved kvalifikationsløbene, hvor man bliver placeret i en af de følgende 5 klasser (tider og deltagertal er fra 2012):

 

Mega Ladies Deltagere: 78 fra 55min. til 2 timer 50min.

Megavalanche Deltagere: 303 fra 42min til 1 time 55min.

Mega Chalengers Deltagere: 316 fra 57min. til 1 time 50min.

Mega Amateurs Deltagere: 293 fra 54min. til 2 timer 10min

Mega Affinity Deltagere: Ca. 1000 fra 1 time 10min. til 3timer 40min.

.

Affinity er enkeltstarter og nok der de fleste havner, første gang de deltager. Det sjove ved denne klasse er, at man starter når man vil (inden for afsat tidsrum) og man har muligheden for køre sammen med en makker.

 

Tilmelding åbner den første uge i 2013 (man skal vist ikke vente for længe...) og sker på www.megavalanche.com, som er arrangørens hjemmeside.

 

Prisen i 2012 har jeg fået oplyst at være €90 inkl. liftpas, så det er jo ikke så galt.

 

Så er der lige det med udstyret. Det er jo ikke 100% downhill, så man skal også kunne træde cyklen op ad bakke noget af vejen. Ham som blev nr. 2 i Challengers i 2012 kørte hardtail/single speed, så noget tyder på at det grej vi har i forvejen sagtens kan bruges. En forgaffel med fjeder er nok tilrådeligt. Der skulle også være mulighed for at leje en cykel dernede, hvis man har lyst til det.

 

Reglementet kræver bremser, fullface hjelm, handsker og albuebeskyttere. Jeg vil nok også snuppe et par knæ/skinnebens-beskyttere, men jeg er jo også en kylling ;-)

 

Desuden har arrangøren et krav om racing license eller en lægeerklæring som siger at man er i en fysisk stand, som sandsynliggør at man kan overleve sådan en tur. Jeg undersøger om der kan fikses noget med Dansk Cykel Union eller sådan noget. 

 

Hvis nogen går meget op i Tour de Doping, så kommer showet forbi på Alpe d’Huez d. 18. juli, så man kunne jo blive et par dage mere og se et par diskvalifikationer.

 

Her til sidst vil jeg bare opfordre til at man tjekker nogle af alle de fede film, som folk har lavet af turen ned.

 

Især vil jeg anbefale en superfin beretning lavet af Kasper fra Trailbuilders på Sjælland. Link her.

 

Officiel video.

 

Fin video som viser hele turen i HD.

 

Endnu en i HD og selvom han kører som en gammel kone, så går det alligevel godt nok.

 

Der er masser af Mega-video at finde på youtube og personlige beretninger mangler der heller ikke på nettet.

 

Indtil nu er vi et par stykker, som helt sikkert tager afsted, og mon ikke at der dukker mindst et par mere op, inden vi skal afsted. Desuden er der med sikkerhed andre danskere som tager derned. Kom ud af starthullerne og afsæt tid i din sommerferie til Megavalanche, for som de siger rundt omkring på nettet, så skal alle rigtige mountainbikere ha’ prøvet det mindst en gang i deres karriere.

 

Er du en rigtig mountainbiker?

 

-John T

 

@2015 FraugdeMTB | Tlf. 28191946  |  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.