• Night ride

> <
  • 1
  • 2
  • 3
ReklamerGPS1ReklamerEndo1ReklamerFB1

Junior træning Vinter 2017

Søndag d. 12. november var der ikke det store fremmøde af juniorer ved sporet i Næsby. Faktisk kom der ikke andre end Silas og Rasmus Kristiansen, og da de begge har Langesø-licens blev det hurtigt besluttet, at flytte turen til Langesø og træne noget rock garden, og andet sjov sammen med voksenholdet. Det fungerede fint, og derfor vil nogle af vintertræningerne komme til at foregå på samme måde.

Programmet for vinteren (indtil 1. april 2018) ser således ud:

Tirsdage

De mest rutinerede juniorer (dem der kan klare sig selv) kan køre sammen med de voksne til Night Ride, hver tirsdag fra kl. 19.00 og et par timer frem. Der vil ikke med sikkerhed være juniortræner tilstede, men ofte voksentrænere, dog er der ingen garanti. Lygter er påkrævet. Tjek altid om der er ændringer her i forum ude til højre, inden du kører afsted.

Søndage

Her kører vi hver anden søndag med start d. 12. november, med start kl. 10.00, og træningsstederne vil være skiftende for at vi ser nogle nye spor/udfordringer. Typisk vil turen tage 2-3 timer, og indeholde en blanding af teknik og turkørsel. Alle kan være med, og der er juniortræner(e) til stede. Hvis vejret viser sig fra den dårlige side, kan vi finde på at rykke træningen til søndagen efter. Igen: Tjek altid om der er ændringer her i forum ude til højre, inden du kører afsted.

Den anden søndag, altså den der ligger ind imellem ovenstående vil der være mulighed for at køre med i Langesø, hvis man har Langesø-licens.

For at vi kan holde styr på alt det her, er vi begyndt at bruge app'en "Minforening", som installeres på mobiltelefonen, hvorefter der søges på Fraugde MTB. Herefter godkender træneren anmodningen, og man får adgang til træningsoversigter som man kan tilmelde sig. I første omgang er det kun juniorerne som kan benytte app'en.

For dem der ikke bruger app'en er det nødvendigt at følge med her på hjemmesiden for at se hvor og hvornår der køres.

Hvis ovenlydende lyder forvirrende, er man velkommen til at stille spørgsmål i forum, på sms, i mail eller på telefonen.

Vi ses derude :-)

Juniortrænerne

Her er lige et billede fra sidste søndag.

IMG 7215

@2015 FraugdeMTB | Tlf. 28191946  |  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.