• Night ride

> <
  • 1
  • 2
  • 3
ReklamerGPS1ReklamerEndo1ReklamerFB1

Aalborg MTB Marathon

Aalborg MTB Marathon

 Jo jo de har skam mange bakker i Aalborg….. især når de placerer dem på en lang række og får dem til at fylde 100 km.

En delegation fra FraugdeMTB havde besluttet sig for at udfordre den Aalborgensiske natur, så bilerne blev pakket og snuden vendt mod nord. Vel ankommet fredag eftermiddag rundede vi Nordkraft for at hente vores start numre. Overnatningen var arrangeret af vores fly boy alias Jørgen Blach, så det blev sædvanen tro ”military style”.

Da indkvartering var overstået, blev aftensmaden indtaget hos den lokale Pizza pusher. Efter laaaang tids venten på den obligatoriske pasta ret (ca. 70 min L) blev vi enige om, at hvis nordjyderne cyklede lige så langsomt som de serverede pasta, ville vi have gode chancer for nogle hæderlige placeringer J.  


1Nat logiet var som sædvanligt af høj standard, især da cyklen også kunne hvile i trygge omgivelser.

(jeg har spurgt - det må jeg ikke derhjemme L )

 

 

 

 

Næste morgen blev der sadlet op, og lettere spændte fandt vi startområdet ved Nordkraft. En forudgående mindre diskussion, om vi skulle starte i startboks 3 – supermotionister(man tror vel på sig selv) eller startboks 4 - alm. motionister, blev hurtigt afgjort, da startboks 4,5 og 6 var helt fyldte. Vi (Jørgen B, Bjarne, Bjarke, Christian, Per og jeg) 

2klemte os ind i startboks 3, Morten og John T, tog plads i nogle af de andre start bokse.  Derefter kunne vi bare afvente startskuddet. Vejret var godt, solskin men rimeligt køligt især når vi skulle stå stille i længere tid. Heldigvis havde Per lokket Puk med - så kunne vi aflevere vores overtøj til hende kort før start.

 

Hvor meget Per’s dankort led overlast, da Puk efterfølgende var alene i Aalborgs shopping distrikt, melder historien ikke noget om…

 

Starten gik, og vi blev sendt af sted ca. 1min efter eliten og de seedede.  Vi kom heldigvis rimeligt samlet af sted. De først ca. 20 km foregik  ved højt tempo i et forsøg på at holde os foran masserne, så vi ikke skulle komme til at køre i kø når vi kom ind på nogle af singletrack stykkerne. FraugdeMTB gruppen blev dog lidt efter lidt skilt ad pga. mange ryttere, singletrack og kuperet område.

Første depot ved 28 km var placeret strategisk "korrekt" lige før meget kuperet terræn således, at man med munden (og hænderne) fulde af banan og andet godt skulle fræse op og ned af stejle stigninger!!

Ruten var derudover vel tilrettelagt med god afveksling og rigtig meget opmærkning, til tider måske i overkanten. Det er måske ikke helt nødvendigt med 4 skilte med ca. 20 meters mellemrum, der viser, at ruten stadigvæk går lige ud ;-).

Også stor ros til mængden af frivillige og MPerne der forstod at regulere trafikken. Skulle der sættes en finger på noget, skulle det da lige være arrangørernes evne til at kontrollere vejret – eller nærmere mangel på det. En torden byge med hagl og slud stod ikke lige på de flestes rytteres ønskeliste i sommer tøj og trætte ben.

Trods strabadserne kom de fleste i mål i hæderlig tid. Den totale vinder tid var 3:44, og den sidste rytter kom i mål i tiden 8:15. I alt var der 1000 startende ryttere, og ca. 100 der ikke kom i mål.
Der var også mandefald blandt egne rækker, John T og Bjarke måtte desværre udgå med kramper.

Herunder kan tiderne på FraugdeMTB's ryttere nærstuderes...

Start nr

Navn

Placering

Tid

Tid ved 88 km

Klasse

172

Bjarne Eiby Petersen

131

04:28:35

03:55:22

(M) H3/D3

513

Johs Christensen

157

04:34:01

03:55:52

(M) H4/D4

862

Per Jørgensen

271

04:51:53

04:12:51

(M) H4/D4

235

Christian Jørgensen

354

05:01:43

04:18:44

(M) H2/D2

522

Jørgen Blach

387

05:06:03

04:22:06

(M) H3/D3

776

Morten Grandahl

499

05:20:30

04:41:59

(M) H2/D2

170

Bjarke Limkilde

 -

-

 -

(M) H3/D3

509

John Tvingsholm

 -

-

 -

(M) H4/D4

Efter løbet, havde nogle af os til valgt ”MTB Buffet”, som blev indtaget af en flok trætte MTB ryttere.

3

Alt i alt et rigtig godt arrangement og en hyggelig og god tur, tak for det drenge - og Puk :-)

 

På Træner Teamets vegne.

Johs

 

PS.: der er lagt flere billeder i galleriet på FraugdeMTB.dk …

 

@2015 FraugdeMTB | Tlf. 28191946  |  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.